Vådrumsgips til badeværelsesloft?

Skal du vælge vådrumsgips til loftet i badeværelset?

Normalt regnes loftet i badeværelset ikke som vådzone, og der er derfor ikke krav om, at du skal bruge vådrumsgipsplader – det er dog alligevel en god ide at gøre det!

 

Nyd gavn
af vores erfaring

Vådrumsgips til større badeværelser

I et badeværelse af en vis størrelse inddeler man i forskellige zoner – vådrumszoner og fugtige zoner.

Vådrumszoner er de områder, der er i direkte kontakt med vand for eksempel i brusenicher og området omkring håndvasken. Her skal der anvendes materialer, der er beregnet til vådrum.

I de zoner der kun regnes som fugtige, er der ikke de samme krav til materialernes vandbestandige egenskaber. Du kan også læse mere om, hvad vi mere konkret gør i forhold til renovering af badeværelser!

Vådrumsgips i små badeværelser

I mindre rum, hvor det kan være svært at tage brusebad uden at sprøjte vand på alle væggene, regnes hele rummet som vådzone, og du skal derfor tage højde for dette, når du vælger materialer.

I forhold til loftet gælder det, at de som udgangspunkt ikke regnes for vådzone, men er der lavt til loftet, kan det alligevel være en fornuftigt disposition at vælge vådrumsgips til beklædning af badeværelsesloftet.

Badeværelsesloftet er ikke vådzone

Når du bygger badeværelse er der, som nævnt, forskellige zoner at tage hensyn til, når du skal vælge hvilke materialer, der skal bruges til beklædning af lofter og vægge. Deciderede vådrumszoner forefindes i forbindelse med brusearealer og omkring håndvasken – altså de steder, hvor der er direkte vandkontakt.

Her stilles der krav om vådrumsmaterialer. Der er forskellige muligheder og vådrumsgips er kun en af dem.

Vådrumssikring af tunge vægge

Det handler endvidere også om at tage hensyn til, hvorvidt de forskellige vægge i badeværelset er tunge eller ej. Ved de tunge vægge kan du sagtens vælge at vådrumssikre med fliser eller klinker – dog skal såvel fliser som lim være MK godkendt til vådrum.

Hos Egerbyg hjælper vi dig med at finde frem til en løsning, der passer dit budget og din bolig – udfyld formularen og lad os tage en snak.