Bindingsværk skal vedligeholdes

Hos Egerbyg er vi specialister i renovering og restaurering af gamle ejendomme. Med nænsom hånd foretager vi gerne renoveringer af ejendomme, der er ældre end os.

Vi udskifter kun bygningens elementer, hvis det er af absolut nødvendighed. I stedet renoverer vi de originale dele, der ofte viser sig at være solide nok – trods en facade mærket af vind og vejr.

Nyd gavn
af vores erfaring

Idyllisk bindingsværk skal vedligeholdes

Der findes næppe noget så romantisk og smukt som bindingsværk, men det kræver vedligeholdelse, og her kan Egerbyg hjælpe dig uden det bliver til en høj pris.

De ældste huse i Danmark er bindingsværk og de ældste af dem, kan dateres helt tilbage til omkring 1500-tallet. Hovedparten af de bindingsværkhuse, der er beboet eller bruges i dag, er dog fra 1700-1800-tallet.

De gamle huse er smukke og helt unikke, men de kræver en del vedligeholdelse. Det kan godt være til en lidt høj pris, da der ikke er så mange, der har forstand på denne type bygninger.

Det gælder dog ikke Egerbyg. Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med bindingsværk mange gange, og vi nyder virkelig at kunne arbejde efter gamle traditionsrige metoder.

Bindingsværk er en sag for Egerbyg

Huse, der er bygget i bindingsværk, har et skelet, der er konstrueret af tømmer. Det er sjældent den samme type træ hele vejen i gennem, da man den gang byggede af de materialer, der var lige ved hånden, uden at skele til, at træsorten skulle være den samme for enhver pris.

Det betyder, at der kan være stor forskel på træets tilstand, da dele af konstruktionen kan være udført i hårdere træsorter, der har en længere holdbarhed. I sådanne tilfælde, kan der være brug for at udskifte dele af trækonstruktionen, og her er du godt på vej med Egerbyg ved hånden.

Bindingsværk er ikke bare bindingsværk

Der findes nemlig to typer, som er knyttet til deres beliggenhed.

Der er således bybindingsværk og landbindingsværk, hvor den første type er karakteriseret ved at have en kraftigere træskelet, da de ofte er i flere etager og derfor har skulle bære en større vægt. Ud over, at husene i byen var i flere etager, havde de også oftest tegltag fremfor det traditionelle stråtag, som vi kender fra landet.

Landbindingsværk er karakteriseret ved stråtaget – igen fordi man anvendte de materialer, der var ved hånden. Fælles for typerne er imidlertid de lidt primitive konstruktioner, som i dag har medført at mange af væggene er skæve.

Vi har arbejdet med begge typer, og kan derfor give dig et tilbud og en pris, der holder, når du skal renovere huset.

De gamle bindingsværkhuse falder i pris

Uanset om huset er i byen eller på landet er det en klar fordel at huset er vedligeholdt. Desværre falder husets pris, hvis der er problemer med råd og svamp i trækonstruktionen.

Dette er det mest udbredte problem med bindingsværk, men Egerbyg kan hjælpe med udbedringen til en pris, der er overkommelig.

Står du med et bindingsværk, der har brug for en renovering, så kontakt os i dag!

Læs om andet tømrerarbejde vi udfører.