Skjul samlinger med en blindkarm

Når to bygningsdele støder op mod hinanden – for eksempel ved døre- og vinduesåbninger – kan løsningen være at opsætte en blindkarm, der dækker over samlingerne.

Nyd gavn
af vores erfaring

Hvad er en blindkarm?

En blindkarm eller en blændkarm bruges i mange forskellige sammenhænge.

Det er i virkeligheden en form for inddækning, der har den funktion at dække over samlinger mellem for eksempel mur og gerigter i en døråbning.

I andre tilfælde bruges en blindkarm til at formindske dørhuller for eksempel mellem to stuer en suite.

I forbindelse med skydedøre optræder ligeledes blindkarme.

Til tider anvendes blindkarme desuden som et element, hvortil den faste karm fæstnes.

Blindkarm ved dørhuller

For at sikre pæne afslutninger og en elegant overgang mellem væg og gerigt opsættes undertiden en blindkarm i dørhullet.

Når Egerbyg udfører arbejde med blindkarme, sker det altid efter solide håndværkertraditioner med fokus på kvaliteten i såvel metoden som materialer.

På den måde kan du være sikker på at du får en gennemarbejdet løsning, der er stabil og funktionel i mange år fremover.

Blindkarm ved skydedøre

Når du vælger at opsætte en skydedør som rumadskillelse, får du en praktisk og pladsbesparende løsning, der er velegnet indvendigt i enhver boligindretning.
Blindkarmen er i dette tilfælde den karm, som skydedøren kører i mod, når den lukkes.

Her er det vigtigt, at blindkarmen laves i solide materialer, der sikrer lang holdbarhed og god stabilitet.

Egerbyg monterer din blindkarm

En blindkarm fås i dag som færdige samle-sæt, der med justerbare elementer kan tilpasses enhver murtykkelse.

Vi hjælper dig gerne med at finde den optimale karm-løsning til dig, uanset hvilken karmtype, du er interesseret i.

I særlige tilfælde kan det være den skræddersyede udgave, der er mest velegnet hos dig og den klarer vi naturligvis også.

Brug gerne vores kontaktformular til at sende os billeder, en skitse med mål og en beskrivelse af, hvordan vi kan hjælpe dig – så hører du fra os hurtigst muligt.