En dør skal mere end at åbne og lukke

Uanset om du skal investere i en hoveddør, terrassedør eller badeværelsesdør, så står Egerbyg klar til at hjælpe dig med at få netop den dør, der matcher dine ønsker.

Når du skal have en ny dør, er der mange forskellige typer af døre, som du kan vælge mellem. Måske drømmer du om en massiv dør eller en dør i glas? Du overvejer måske en celledør eller en glat dør til dit moderne hus? Vil du friske dit hjem op med en skydedør eller have en fyldningsdør til dit mere rustikke hjem? Måske ønsker du dig en fransk dør med bue eller en anden helt alternativ specialfremstillet dør?

Mulighederne er mange, og hos Egerbyg udlever vi din drøm, da vi blandt andet også leverer døre efter individuelle mål.

Læs dette, når du overvejer nye vinduer/døre

Nyd gavn
af vores erfaring

Nye døre? – den klarer Egerbyg!

Det kan være lidt af en udfordring at skifte bolig, og det kan være et stort projekt, når du vælger at forbedre den.

Hvis du i forbindelse med dine planer om modernisering skal have udskiftet dine døre, er Egerbyg den helt rigtige til opgaven.

De fleste af dine døre har formodentlig standardmål, men hvis det ikke er tilfældet, kan vi sagtens hjælpe dig alligevel. Vores medarbejdere er dygtige håndværkere, som gerne laver nye døre efter dine mål, og her er der faktisk ingen begrænsninger.

Ring til os og få flere informationer og en pris, hvis dine døre står overfor en udskiftning.

Vi har i dag mange faste kunder, der trofast vender tilbage med nye opgaver. De er alle glade for det serviceniveau, som vi opretholder, og vi kan naturligvis tilbyde dig samme gode service – til en pris du kan betale uden at blinke.

Hvilke materialer er bedst til din dør?

De fleste indendørsdøre er i vore moderne dages byggerier fremstillet af lette træmaterialer, og de fleste af dem er hule i midten. Et hulrum, der er stoppet ud med pap eller papir.

Er din bolig af ældre dato, er det sandsynligvis massive døre, men også her kan vi være behjælpelige med nogle nye af disse. Hvis det er smukke fyldningsdøre er det også en meget spændende opgave, som vi gerne løser for dig. Her er eksempelvis franske døre et helt vildt fedt koncept.

Vi anbefaler, at du vælger den træsort, der allerede bruges i de øvrige døre i huset og i langt de fleste tilfælde er der tale om fyrtræ.

Du kan altid kontakte os for at blive klogere på, hvordan vi finder de perfekte løsninger til dig og din bolig.

Skæve, små eller buede døre?

Uanset formen og størrelsen på din dør, så er det noget som vi kan klare!

Jo ældre din bolig er, desto større er sandsynligheden for at du ikke kan klare en dør-udskiftning med en standard dør.

Det samme gør sig gældende i forhold til helt unikke bygninger, som dog i højere grad holder sig til standard mål på døre.

Hvis dine døre blot står overfor en renovering eller måske en reparation, så kan vi ligeledes hjælpe dig med denne type opgave.

Læs dette, når du overvejer nye døre

Når du skal have nye døre, er det en stor investering og en proces, som vi gerne vil gøre så enkel og effektiv som muligt.
Samtidig er det vigtigt, at vi undgår misforståelser og ærgerlige fejlbestillinger.

Læs derfor nedenstående beskrivelse af forløbet omkring bestilling af døre godt igennem, så du får en ide om, hvordan processen foregår.

  • Ring til Egerbyg for at få en snak om mulighederne for nye døre
  • Send os en e-mail med billeder af de døre, du vil have skiftet, forsynet med mål
  • Ud fra dine billeder og mål indhenter vi et tilbud på elementerne fra fabrikken.
  • Når vi har fået en pris fra leverandøren, sender vi dig et tilbud og tegninger af dine døre, så du hurtigt kan få en ide om, hvad udskiftningen kommer til at koste.

Det er VIGTIGT! at du læser tilbuddet godt igennem, gennemgår tegningerne grundigt og sikrer dig, at dørene er, som du ønsker.

Har du spørgsmål til tilbuddet eller tegningerne, gennemgår vi gerne tilbudsmaterialet med dig.

Det er dit ansvar at sikre, at tilbuddet og tegningerne stemmer overens med dine ønsker.

Smag og behag er individuel. Vi anbefaler derfor altid, at du tager på for eksempel byggeudstilling for at se døren(e) ”i virkeligheden” og sikre dig, at det er netop den type, du ønsker.

Stemmer tegningerne af de nye døre overens med dine ønsker, og kan du godkende tilbuddet, kommer vi ud og foretager en gratis kontrolopmåling.

På baggrund af vores opmåling bestiller vi døren(e) hos leverandøren. Når dørene er bestilt er der 4-6 ugers leveringstid.
Som regel kan vi nogle uger inden leveringen give dig en forventet leverings-uge.
Ca. en uge inden leveringen kan vi som regel give dig den præcise ugedag for leveringstidspunkt.

Har du ændringer til det tilsendte, skal du meddele det til os på mail.

  • Ved eventuelle ændringer indhenter vi nye priser hos leverandøren. Herefter får du et nyt tilbud med nye tegninger, som du igen skal gennemgå grundigt, inden du godkender tilbuddet.
  • Kan du godkende ændringerne og det nye tilbud, kommer vi ud og foretager en gratis kontrolopmåling.
  • På baggrund af vores opmåling bestiller vi dørene hos leverandøren.

Når dørene er bestilt er der 4-6 ugers leveringstid.

Så snart dørene er leveret på din adresse, er de leverede materialer din ejendom.
Sker der for eksempel tyveri eller hærværk, er det din egen forsikring, der dækker eventuelle skader.

For at minimere risikoen for tyveri/hærværk kommer vi som udgangspunkt forbi og monterer dørene dagen efter leveringsdagen.

Der kan være enkelte afvigelser i forhold det eksakte leveringstidspunkt samt weekend og helligdage, men vi tilstræber at montere døre hurtigst muligt.

Læs evt. også omkring montering af ilmodbånd som fugning eller du kan læse meget mere, om alt det andet tømrerarbejde vi udfører.