Er du vores nye projektleder?

Er du vores nye projektleder?

Vi søger en projektleder

Er du god til at bevare det store overblik over projekter, og trives du i rollen som leder? Egerbyg leder efter en dygtig og skarp projektleder, der kan være med til at sikre, at vores kunder får en effektiv byggeproces fra start til slut med et tilfredsstillende resultat.

Vi leder efter dig, der altid leder efter de rigtige løsninger, og som naturligt tager styring på koordineringsarbejde, men også er klar på at udvikle dig fagligt og lære en masse af dine kollegaer og Egerbygs samarbejdspartnere. Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet og masser af plads til at udvikle sig på.

Du kommer primært til at arbejde i København og Storkøbenhavn. Lyder det som noget for dig?

Vi forestiller os at du:

  • Er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende
  • Har tidligere erfaring med projektledelse – gerne i lignende stilling

Vi forventer:

Du er dygtig til at udarbejde projektplaner, tidsplaner, og projekteringsstrategier og samtidig tage styring på dem. Du kan sikre, at samarbejdet mellem håndværkere, bygherrer og rådgivere kører flydende og i overensstemmelse med Egerbygs kvalitetskrav og tidsplan. Du har en god designteknisk forståelse og er knivskarp til at formidle, kommunikere og samarbejde.

Du bliver hele omdrejningspunktet for koordineringen af byggeriet og kommer til at arbejde tæt sammen med byggeteknikerne. Du kommer godt ud af det med dine kollegaer og er altid villig til at udvikle dig og lære nye måder at gøre tingene på. Er du klar på at løfte opgaven?

Om os

Vi er en innovativ entreprenørvirksomhed med et meget højt ambitionsniveau, og vi har altid til hensigt at overgå markedsstandarden. Vi udfører store og små opgaver for både privatpersoner og større virksomheder. Vi går højt op i hele tiden at udvikle os – både fagligt og personligt – og i sidste ende at have en kundeskare af loyale og tilfredse kunder. Vi sigter altid efter at bygge så bæredygtigt som muligt og skabe resultater i kompromisløs kvalitet.

Er du vores nye projektleder? Kontakt Egerbyg på [email protected] eller ring til os på 38 71 70 20 og hør mere om stillingen og de specifikke opgaver den indeholder. Du kan også udfylde formularen her.