Hvidovrevej 137
2650 Hvidovre
CVR: 32070523
Er du vores nye samarbejdspartner: Tømrer?
Er du selvstændig tømrer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Har du lyst til at indgå i et stærkt team sammen med dygtige og engagerede kollegaer? Så er Egerbyg helt sikkert en arbejdsplads for dig.
Hos Egerbyg udfører vi alle former for tømrerarbejde – fra det helt simple til det mest avancerede. Du vil blive en nøglespiller i Egerbygs tømrerafdeling, hvor du vil få en interessant og varierende hverdag. Når det handler om at gøre vores kunder tilfredse med veludført arbejde, går vi altid et ekstra skridt. Derfor forventer vi også, at du er serviceminded, engageret og klar til at udføre mange forskellige opgaver.
Hos Egerbyg har vi den filosofi, at man altid kan blive bedre og udvikle sig inden for sit håndværk. Du vil få muligheden for at deltage i Egerbygs eget undervisningskoncept ’Egerbyg Akademi’. Som en del af ’Egerbyg Akademi’ vil du modtage en skræddersyet uddannelse, der kan skærpe dine færdigheder, og hvor der er god mulighed for at sparre med dine kollegaer.
Som samarbejdspartner hos Egerbyg er du stadig selvstændig tømrer – men med et sikkerhedsnet under dig.
Som vores samarbejdspartner bliver du en del af Egerbyg og en fantastisk arbejdsplads, hvor vi ser forskellighed som en styrke – og tager udgangspunkt i netop dine kompetencer. Måske kender du os allerede fra TV, hvor vi har været med i programmet Hjem til Forvandling. Vi er en virksomhed med stort fokus på arbejdsmiljø, og det er vigtigt for os, at enhver – uanset om du er ansat eller samarbejdspartner – føler de er en betydningsfyld medspiller for virksomheden.
Hvis det lyder som noget for en selvstændig tømrer som dig, hører vi gerne fra dig – hellere i dag end i morgen.
Send din ansøgning til os her – vi gennemgår løbende indkommende ansøgninger.