Egerbygs betalingsbetingelser

Sådan fakturerer vi dig

Hos Egerbyg er vi en åben virksomhed, der prioriterer åbenhed omkring vores prisstruktur. Derfor kan du se vores timepriser her.

Hos Egerbyg har vi skræddersyet vores betalingsbetingelser ud fra byggeriets størrelse, så alle parter er sikret under byggeriet.

Inden opstart af byggeriet

Inden opstarten af dit byggeri sender vi en faktura på opstartsomkostninger svarende til 10% af entreprisesummen. Opstartsomkostningerne dækker bl.a. stillads, skurvogn osv.

Herefter vil du blive faktureret således:

  • Ved mindre byggeprojekter op til 3 ugers varighed, vil du blive faktureret for den forbrugte tid efter afslutningen af dit byggeprojekt. Se mere om mindre byggeopgaver nedenfor.
  • Ugentligt ved mellemstoreopgaver af 4-10 ugers varighed. Se mere om mellemstore byggeopgaver nedenfor.
  • I rater á 10% ved større byggeriet over 10 ugers varighed. Se mere og større byggeopgaver nedenfor.

Bestilling af materialer

Ved bestilling af materialer gennem Egerbyg betaler du 50% af materialekøbet ved ordreafgivelsen. De resterende 50% betaler du ved levering af materialerne.

Som hovedregel vil Egerbyg bestille dine materialer for dig, men i enkelte tilfælde kan du selv stå for en bygherreleverance. Se mere om bygherreleverancer her.

Bankgaranti

I følge AB Forbruger er vi som håndværkere forpligtet til at stille sikkerhed i form af en bankgaranti på 15 % af entreprisesummen. Sikkerheden ophører 1 år og 30 dage efter, at arbejdet er færdigt og afleveringsforretningen udført.

Vi har en række omkostninger forbundet med at stille en bankgaranti, og du skal være indstillet på, at disse udgifter dækkes af dig.

Betaling ved mindre byggeopgaver

Mindre byggeopgaver  er naturligvis en definitionssag, men mindre sager refererer til byggeopgaver på under tre uger som kun kræver én faggruppe. Ved denne type opgaver, vil vi udføre arbejdet på forbrugt tid og materialer.

Hos Egerbyg udfører vi arbejde inden for faggrupperne: tømrer, snekder, murer, maler, VVS og elektriker. Nogle af de opgaver, som oftest falder ind under mindre byggeopgaver er:

  • Lægning af mindre gulvarealer under 40 m2
  • Renovering af køkken
  • Udskiftning af lofter under 80 m2
  • Opsætning af vægge under 50 m2
  • Udskiftning af stikkontakter

Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os her – vi vender tilbage på førstkommende hverdag. Send os gerne billeder, tegninger, mål og en beskrivelse af dine ønsker, og hvordan vi kan hjælpe dig. På den måde kan vi hurtigt komme i gang med netop din sag. ½

Forbrugt tid og materialer betyder, at vi fakturerer dig for dit materialekøb og den tid, du har haft en udførende håndværker på dit projekt. Når vi er færdige med dit projekt, vil vi opgøre den forbrugte tid og materialer, hvorefter vi vil fakturerer dig.

Betaling ved mellemstore byggeopgaver

Mellemstore byggeopgaver betegnes ved at strække sig over 4-10 uger. Vi vil fakturere dig ugentligt, hvor den første faktura falder den dag, hvor arbejdet påbegyndes. Dette er på baggrund af vores betalingsbetingelser på 8 dages netto. På denne måde, vil du først betale fakturaen, når ugens arbejde er udført.

Alle rater og ekstraarbejder, skal betales ud fra gældende betalingsbetingelser på 8 dage netto. I henhold til byggereglementet AB18 skal den sidste slutfaktura være i hænde indenfor 35 dage.

Betaling ved større byggesager

Større byggesager kendetegnes ved, at de foregår over 10 uger. Den første faktura vil fremsendes, når projektet påbegyndes og betalingsbetingelserne er 8 dages netto. Ved større byggeopgaver vil du blive faktureret 10 gange i alt og raternes størrelse vil afhænge af størrelsen på den samlede entreprisesum.

Slutfaktura ved mellemstore og større byggeopgaver

Når byggeriet er udført, vil vi gennemgå det udførte arbejde sammen med dig, inden vi sender en slutfaktura. Slutfakturaen vil dog maks. udgøre 5% af hovedtilbuddet.

I henhold til byggereglementet AB18 skal den sidste slutfaktura være i hænde indenfor 35 dage.

Ekstraarbejde

Alle rater og ekstraarbejder, skal betales ud fra gældende betalingsbetingelser på 8 dage netto. Hvis der er arbejde, der skal udbedres, vil dette blive udbedret inden den sidste faktura.

Vi håber på din tålmodighed

Betalingsformen ved hovedentrepriser er oftest ratebetaling/a conto betaling, hvor du løbende betaler for arbejdsløn og materialer. Når arbejdet er færdigt får du en slutfaktura på det resterende beløb.

Vi ved, at du gerne vil have vores faktura ud af verden så hurtigt som muligt, og vi tilstræber naturligvis altid at imødekomme dine ønsker om hurtig afregning.

Ved hovedentrepriser må vi til tider appellere til din tålmodighed i forhold til betaling.

 

Få et hurtigt prisoverslag

Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag

Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag

hurtigt prisoverslag
Drop a file here or click to upload Vælg fil
Maximum upload size: 52.43MB
Ved at klikke Ja til nyhedsbrevet, giver du hermed samtykke til. at Egerbyg må sende dig én månedlig e-mail vedrørende tips og tricks til din bolig, nyheder, konkurrencer samt servicemeddelelser om Egerbyg. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at kontakte Egerbyg. Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med Egerbygs persondatapolitik.
Få et hurtigt prisoverslag