FAQ - Vi svarer på dine spørgsmål

Efterisolering, rentabilitet og energitilskud

Når du skal bygge om eller renoverer, er du ifølge bygningsreglementet forpligtet til at efterisolere, hvis der er rentabelt i forhold til en rentabilitetsberegning. En rentabilitetsberegning bør altid laves af professionelle.

Som hovedregel kan man sige, at jo ældre dit hus er, desto større fordel er der ved at efterisolere. Yderligere spiller faktorer såsom din nuværende varmekilde, dit varmeforbrug og boligens tæthed ind, når du skal vurdere, om det er tid til efterisolering.

Rentabilitetsberegning

Rentabilitetsberegningen fortæller om det kan betale sig at efterisolere. Rentabiliteten beregnes på grundlag af følgende formel:

(Levetiden x besparelsen) / investering ≥ 1,33

Det er den udførende håndværkers opgave at sikre sig, at bygningsreglementets krav er opfyldt. Ellers kan der rettes et erstatningsansvar imod håndværkeren. En sådan situation kan opstå, hvis nuværende eller en kommende ejer opdager, at huset ikke er udført og renoveret i henhold til gældende bestemmelser.

Byggetekniske forhold kan medføre, at bestemmelserne ikke kan opfyldes på en fugtteknisk eller byggeteknisk forsvarlig måde. Hvis det er tilfældet, skal det dokumenteres i byggesagen.

Energitilskud til CO2 reduktion

Hos Egerbyg tilbyder vi sparring til dig, der ønsker at gøre brug af energiselskabernes energitilskud. Vi hjælper dig med at finde frem til de løsninger, der giver dig de største besparelser på energiforbruget i din bolig.

Vær opmærksom på, at du selv skal ansøge om tilskuddet direkte hos energiselskaberne. Energiselskaberne skal godkende projektet, inden arbejdet går i gang, da det ikke er muligt at få efterbevilling på tilskuddet.

Der kan godt være ventetid på behandlingen af din ansøgning om tilskud, derfor anbefaler vi, at du ansøger om tilskud i god tid. Deslige vil der yderligere gå op til 45 dage fra din ansøgning er godkendt, til du modtager pengene på din konto.

Når du har fået godkendt dit tilskud, må du gerne selv udføre arbejdet, som du har fået tilskud til. Det er dog et krav, at det kan dokumenteres, at arbejdet er udført fyldstgørende.

Hvis du ikke kan dokumentere arbejdet, vil du ikke være berettiget til tilskuddet. Du må heller ikke benytte tilskuddet, til andet arbejde end det arbejde, tilskuddet er givet til.

Hvad gives energi tilskuddet til?

Energitilskuddet gives til renoveringer, der medfører et lavere energiforbrug og gælder fx:

  • Efterisolering af klimaskærm
  • Udskiftning af ældre vinduer og døre til energivenlige glastyper
  • Nye ovenlysvinduer
  • Tætning af fuger

Har du spørgsmål angående konkrete renoveringsopgaver, så kontakt Egerbyg og tag en snak om dine muligheder.

Læs mere om energitilskud