Fyldningsdøre fra gamle dage

Er du på udkig efter fyldningsdøre til din bolig?

Overvej eventuelt at købe dem brugt, da de ofte er billigere og i en bedre kvalitet end nye fabriksfremstillede.

Er du ekstra kræsen, kan vores snedker hjælpe dig med at konstruere din ønskede fyldningsdør.

Hvad er en fyldningsdør?

Fyldningsdøre er en dørtyper, der består af en træramme, der omslutter en eller flere træplader. Det er disse træplader, der kaldes for fyldninger og trærammen er ofte udsmykket med forskellige profileringer.

Fyldningsdøre ses ofte i den ældre boligmasse, hvor de hører sammen med høje paneler, stuklofter og afhøvlede gulve i solide planker.

Fyldningsdøre til ældre huse

Det er altid vigtigt at være bevidst om, hvorvidt din bolig passer til de døre, du går og drømmer om.

Fyldningsdøre hører bedst sammen med gamle bindingsværkshuse, herskabslejligheder og ældre villaer som for eksempel patriciervillaer.

Bor du i et hus af denne type, giver det god mening at lede efter fyldningsdøre, når dørene skal udskiftes, og her kan det ofte betale sig at gå på jagt blandt de mange forskellige genbyg rundt omkring.

Leder du efter et billigt alternativ? Så læs om sporede fyldningsdøre længere nede på siden.

Ødelagte fyldninger i fyldningsdøre

En af de typiske skader på fyldningsdøre er netop, at fyldningerne på grund af udtørring krymper sig sammen og falder ud. I nogle tilfælde kan du ligeledes opleve, at fyldningerne flækker.

En tømrer eller en snedker kan i langt de fleste tilfælde nemt hjælpe dig med at reparere defekte fyldninger. I de fleste tilfælde anbefaler vi, at du overvejer at få repareret dine fyldninger, inden du beslutter dig for at investere i nye døre. Det er nemlig sådan, at fyldningsdørene fra før 1950 ofte er i en fortrinlige trækvalitet, der er bedre end de nye, der fremstilles i dag.

Nye fyldninger i gamle fyldningsdøre

Som entreprisevirksomhed har vi foretaget mange reparationer af gamle fyldninger, så vi kan med garanti også klare dine. Kontakt os i dag og send gerne billeder af den defekte dør, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med nyt om, hvordan vi forvandler dine gamle døre til nye.

.

Døre med sporede fyldninger – det prisbevidste valg

En dør med sporede fyldninger er et billigere alternativ til den klassiske fyldningsdør.

Ved denne dørtype er fyldningerne fræset ud og dørbladet består af et enkelt stykke træ.

Hvad er en klassisk fyldningsdør?

Den traditionelle fyldningsdør består af en ramme, hvori der er indsat fyldninger – oftest af træ eller glas.
Hvor dørbladet i den klassiske udgave altså er konstrueret som en ramme med fyldninger, er dørbladet med sporede fyldninger konstrueret i et enkelt stykke træ.

Der er en prismæssig forskel, hvor den sporede fyldningsdør er et billigere alternativ til den massive udgave.

Foretrækker du den massive type, kan det være en mulighed at gå på jagt på de forskellige byggemarkeder med genbrugsmaterialer – her finder du ofte mange originale fyldningsdøre til billige penge.

Fyldninger – tidløst design med elegance

Uanset om du vælger døren med den sporede fyldning eller foretrækker den klassiske udgave, kan du genfinde det tidløse fyldnings-design, som hører til blandt det mest populære gennem tiderne; dog er det altid en god ide at vælge en dørtype, der matcher boligens arkitektur.

Hvornår skal jeg vælge den sporede fyldningsdør?

Først og fremmest er det en god ide at vælge dørtype ud fra boligens arkitektur og stil.
Fyldningsdøre – uanset om det er den sporede eller massive udgave – er æstetisk mest velegnet til ældre boliger, hvorimod vor tids moderne villaer står sig bedre med glatte døre uden fyldninger.

Hvorvidt du så vælger den sporrede eller massive fyldningsdør, kan være et spørgsmål om økonomi.

Ny dør – hvad gør jeg?

Står du overfor udskiftning af en eller flere af dørene i din bolig, kan du finde frem til, om det kun er dørbladet, der trænger til en udskiftning eller du også vil udskifte karm, gerigter og dørtrin.
Hos Egerbyg anbefaler vi altid, at du tager på besøg på et byggeudstilling for at se udvalget af døre i virkeligheden, så du er sikker på at vælge kvalitet og type, du bliver glad for.

Læs om nye døre med Egerbyg

Nyd gavn
af vores erfaring