Pæn gulvovergang med limet udlusning

Hvordan ser dine gamle gulve ud?

Er der huller efter mange års slitage, væltede vægge eller ændringer i grundplanen kan en udlusning være løsningen, der giver den sidste finish.

En udlusning er et fagudtryk, der dækker over en metode, hvorpå man inden for tømrerfaget reparerer træværk. Den kan i princippet udføres i alle former for træværk, men man ser oftest udlusninger på vinduer, gulve og døre.

I forbindelse med bindingsværk forekommer ligeledes udlusninger i forbindelse med restaureringer og udskiftninger af konstruktionens bjælker.

Nyd gavn
af vores erfaring

Hvordan foretages en udlusning?

En udlusning er ikke en kompliceret reparation i sig selv, men det kræver naturligvis øvelse og det rigtige værktøj at udføre udlusningen, så resultatet bliver flot og finishen perfekt.

Man skærer det dårlige stykke træ bort og laver så en lus af et stykke træ, der svarer til det bortskårne. Har man fx et par planker i overskud fra gulvbelægningen, er det fint at bruge dette til lus, da du på den måde får en lus i en type og farve, der matcher det omkringliggende gulv. Det sunde stykke træ skal naturligvis tilpasses hullet, så det passer præcist, inden det limes fast.

Udlusning ved gulvovergang

I nogle tilfælde kan en udlusning være af et større omfang.
Et eksempel på dette er udførelsen af en udlusning af et manglende stykke i en døråbning. Her skal man lave en større lus, der dækker i hele åbningens bredde, hvilket giver en løsning som fungerer som en elegant overgang mellem gulvene.

Det er vanskeligt at undgå en farveforskel, men hvis man ønsker det, kan farveforskellen kan altid udbedres ved hjælpe af forskellige metoder, hvorpå man kan patinere det nye træ.

Er det vanskeligt at lave udlusninger?

Det er ikke så kompliceret en operation at lave udlusninger, men det er en god ide at lade en professionel udføre opgaven.

Det er som oftest en mindre opgave, vi foretrækker at lave på forbrugt tid og materialer, da det er den billigste løsning for dig som kunde.