Hvornår skal jeg have ny forskalling?

Begrebet forskalling dækker over flere ting inden for byggeri.
I forbindelse med lofter er det en betegnelse for den ”underliggende konstruktion” – oftest i træ eller stål – hvori fx gipsplader fæstnes.
Hvorvidt du skal udskifte forskallingen eller ej, afhænger af hvilken loftsbeklædning du har nu – og hvilken du vælger.

Nyd gavn
af vores erfaring

Hvad er forskalling?

Som nævnt har forskalling flere forskellige betydninger i forbindelse med byggeri. Som oftest er det tale om forskalling i forbindelse med loft- eller vægbeklædning, men inden for murerfaget arbejder man ligeledes med forskalling. Her henviser forskalling til den konstruktion af brædder – en slags forme -som man hælder betonen op i, når man er i gang med at støbe en ny sokkel i beton.

Forskalling – hvilket materiale er det lavet af?

I langt de fleste tilfælde er forskalling til lofter lavet af træbrædder eller stålprofiler.
Når du skal opsætte gipsplader eller anden form for beklædning på loft eller vægge, er det vigtigt at forskallingen er sat op med den korrekte afstand mellem brædderne. Afstanden er afhængig af, hvilket materiale, du efterfølgende skal sætte op. Derfor kan du ved udskiftning af loftsbeklædning undertiden blive nødt til også at udskifte forskallingen, så den har den afstand, der passer til den nye beklædning.

Skal jeg vælge forskalling af stål eller træ?

I dag er stålprofiler det mest udbredte til gipsplader. Det skyldes, at stålprofilerne er nemme at tilpasse, yderst stærke og desuden modstandsdygtige over for temperaturændringer, hvor de ikke slår sig i tilfælde af fx fugt.
Vælger du forskalling af træ, er det essentielt, at brædderne er helt tørre og rette – så får du det bedste resultat.

Forskalling til lofter med Egerbyg

Hos Egerbyg laver vi mange gipslofter, da denne loftsbeklædning i dag er det mest brugte. Uanset hvilken boligtype passer gipsloftet med sin rene linjer ind i arkitektur og stil – det er desuden nemt at vedligeholde og ligner til forveksling et pudset loft.

Har du brug for vores hjælp til et nyt loft og udskiftning af forskalling, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan ringe eller sende en mail – evt. med billeder, en skitse med mål og en beskrivelse af det arbejde du skal have udført, så vender vi hurtigt tilbage med et tilbud.