Bekræft opstartsdagen hurtigt
Hos Egerbyg er vi en dynamisk entreprisevirksomhed, hvor vi dagligt strukturerer vores ressourcer og planlægger nye arbejdsopgaver i vores ordrebog. Under tilbudsprocessen, hvor vi som ofte også har været ude og besigtige din bolig, har vi allerede i den indledende dialog snakket om mulige datoer og opstart af dit byggeri.
For at vi kan påbegynde dit byggeprojekt, er det nødvendigt, at vi har en skriftlig accept at tilbuddet fra dig. Jo før du accepterer tilbuddet – jo større mulighed er der for, at vi kan imødekomme de omtalte datoer og få opstartet dit byggeprojekt.
Hvis der går længere tid mellem vores dialog omkring opstartstidspunkt og din accept, vil vi risikere, at der i mellemtiden er kommet andre ordre ind, som også ligger i samme tidsperiode.
Det specifikke opstartstidspunkt aftaler vi sammen
Når du har sendt en skriftlig godkendelse af tilbuddet, vil vi ringe dig op, så vi kan aftale den specifikke dato for opstart af byggeriet. For os i Egerbyg er det vigtigt at vi finder en dato, der passer ind i både din og vores kalender.
Vores mål er, at du skal være tilfreds med opstartsdatoen – men også, at vi har mulighed for at give dig en håndværker med særlige kompetencer inden for dit byggeområde
Vores erfaring siger, at de fleste kunder hellere vil starte en uge senere og få en håndværker, der kan levere et arbejde i høj kvalitet netop inden for det bestemte håndværksområde. Skal du fx have nye fliser på dit badeværelse vil du altid blive mere tilfreds med arbejdet, der er udført at en specialiseret flisemurer – end en murer der er ekspert i at lave facader.
Når vi ringer til dig, vil vi aftale hvornår og hvordan vi kan komme ind i din bolig og påbegynde arbejdet. Det er vigtigt at der er indgået en aftale om diverse detaljer inden vi kommer ud for at opstarte arbejdet. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, vil vi ikke køre ud til dig, selvom opstartsdatoen nærmer sig. Så sørg for at returnere vores opkald, hvis du ikke kan tage telefonen første gang vi ringer. Vi vil ligge en telefonsvarer og sende dig en mail, hvis vi har forsøgt at komme i kontakt med dig.
Når vi har aftalt alle detaljerne, kan du vide dig sikker i, at vi snart kommer hjem til dig og realiserer dine boligdrømme,
Du kan læse mere om vores tidsplan her.
Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag
Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag