Sikkerhed og sundhed

Vores medarbejdere skal færdes i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på trivsel og forebyggelse.

Med udgangspunkt i hver enkelt medarbejder ser vi hele vejen rundt om medarbejderen, kollegerne, planlægningen og udførelsen af arbejdet, når vi skal skabe den bedste arbejdsplads for alle.

Vi foretager løbende vurderinger af arbejdsmiljøet og vurderer maskinel samt materialer i forhold til sikkerheden på pladsen.

Forebyggelse af faldulykker

Forebyggelse af faldulykker er en integreret del af vores arbejdsgange. Vi sørger for daglig oprydning på byggepladserne samt har særlige procedurer ved arbejde langs kanter og ved højder over ca. 2 meter.

Risiko for fald fra højder over ca. 2 meter skal forebygges med effektive, kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx rækværk, stilladser eller afspærring.

Individuelt faldsikringsudstyr som fx sikkerhedsliner og bælter bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af arbejdets art og karakter.

Sikkerhedsforanstaltninger

Det er ofte nødvendigt at kombinere flere kollektive sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de ansatte effektivt mod nedstyrtning.

Kollektive sikkerhedsforanstaltninger går forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse, men det kan i visse situationer være nødvendigt at supplerer de kollektive sikkerhedsforanstaltninger med egnet individuelt faldsikringsudstyr.

Sikkerhedsforanstaltninger skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden der arbejdes i og de forhold, hvorunder arbejdet udføres. Sikkerhedsforanstaltningerne skal samtidigt vælges, så faren ved at etablere og fjerne dem, er mindre end den fare, de skal afværge.

Vores medarbejdere er oplært og trænet i sikkerhedsforanstaltninger og kan bruge disse korrekt.

Medarbejder ved, at:

  • Sikkerhedsforanstaltningerne skal etableres, inden de ansatte påbegynder arbejdet.
  • Sikkerhedsforanstaltninger skal monteres og bruges i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
  • Ansatte, der skal opstille stilladser, der er mere end 3 m høje, skal have gennemgået en lovpligtig stilladsuddannelse.

Se video og info omkring faldsikringsudstyr

Rækværk

Rækværk, der bruges som sikring mod nedstyrtning, skal – uanset om det er et systemrækværk eller et rækværk, der konstrueres på stedet – være tilstrækkeligt højt, have den fornødne styrke og være forsvarligt udført, så det effektivt kan forhindre, at en person falder ned.

Både systemrækværk og rækværk, der konstrueres på stedet, skal leve op til kravene i EN/DS standard 13374 om midlertidige rækværk eller mindst have et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Et rækværk med en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en 15 cm høj fodliste vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig sikring mod nedstyrtning fra områder med en hældning på op til 10 grader.

Systemrækværk af klasse A, der er produceret efter EN/DS-standard 13374 om midlertidige rækværk, lever op til dette niveau.

Stilladser

Stilladsdækket på et stillads, der bruges som sikring mod nedstyrtning, skal så vidt muligt placeres i niveau med det sted, hvorfra det skal sikre mod nedstyrtning.

Stilladset skal placeres så tæt som muligt på bygningen.

Overstiger afstanden mellem bygningen og stilladsdækket 30 cm, skal der både monteres indvendigt rækværk på stilladset og rækværk på bygningen for at forhindre, at en person kan falde ned mellem stilladset og bygningen.

Det forudsættes, at stilladset slutter tæt til facaden på det sted, hvor der er adgang mellem bygningen og stilladset.

Stilladser og rækværk på stilladser skal leve op til sikkerhedsniveauet i EN/DS-standarderne for facadestilladser og midlertidige konstruktioner til bygningsværk (stillads) eller tilsvarende.

Afspærring

Afspærringer kan bestå af træbukke, kegler eller andre stabile sceptre, der er sikret mod at vælte, og som er forsynet med brædder, lægter, plastkæder e.l.

Afspærringer placeres mindst 2 meter fra det sted, hvor der er risiko for at falde ned. De ansatte må ikke arbejde eller færdes på det område, der er afspærret.

Plastbånd og minestrimler er ikke tilstrækkeligt holdbare og kan derfor ikke bruges som afspærring.

Individuelt faldsikringsudstyr

Faldsikringsudstyr i form af sele og line må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af arbejdets art og karakter.

Læs mere om faldsikringsudstyr

Individuelt faldsikringsudstyr må kun bruges til arbejdsopgaver, hvor det er egnet. De ansatte skal være oplært og instrueret i at bruge faldsikringsudstyret, inden det tages i brug.

Man skal så vidt muligt vælge faldhindrende udstyr frem for faldstoppende udstyr. Faldsikringsudstyr, som er faldstoppende, skal indeholde en falddæmper.

Samtidig skal fastgørelsespunktet kunne optage et træk på 12 kN (det svarer til ca. 1.200 kg).

Der skal, ved brug af faldstoppende udstyr, udarbejdes en plan for redning efter et fald, herunder brug af redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person.

Få et hurtigt prisoverslag

Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag

Udfyld formularen
og få et hurtigt prisoverslag

hurtigt prisoverslag
Drop a file here or click to upload Vælg fil
Maximum upload size: 52.43MB
Ved at klikke Ja til nyhedsbrevet, giver du hermed samtykke til. at Egerbyg må sende dig én månedlig e-mail vedrørende tips og tricks til din bolig, nyheder, konkurrencer samt servicemeddelelser om Egerbyg. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at kontakte Egerbyg. Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med Egerbygs persondatapolitik.
Få et hurtigt prisoverslag