Flot fyrretræsgulv fra de svenske skove

Med fyrretræsgulve fra Siljan kan du vælge forskellig bredde, tykkelse og længde. Råtræet til gulvene stammer fra Sverige, hvor optimale vækstbetingelser er med til at sikre træet en unik kvalitet, der gør det velegnet til gulvbelægninger.

Siljan gulve er fyrretræsgulve af en god kvalitet og til en fornuftig pris. Gulvene er robuste og hårde, der tåler tidens tand og slitage bedre end de fleste andre trægulve. Det skyldes blandt andet, at gulvplankerne er produceret af langsomt voksende fyrretræer fra svenske skove.
Træets langsomme vækst sikrer en massiv struktur i træet, da åreringene ligger tæt. Det er denne egenskab hos træet, der er af betydning for kvalitet og modstandsdygtighed.

Nyd gavn
af vores erfaring

Hvorfor er Siljan fyrretræsgulve populære?

Hos Egerbyg er trægulvene fra Siljan et populært valg blandt de af vores kunder, som har fokus på træets kvalitet og finishen i forbindelse med forarbejdningen.

Netop den særlige forarbejdning og overfladebehandling af træet med en hårdvokstype, giver dig de bedste egenskaber fra både lak og olie. Du er således sikret et holdbart gulv, der er nemt at vedligeholde og som kan tåle lidt af hvert.

Læs mere om Siljan fyrretræsgulve

Hvordan vedligeholder jeg et fyrretræsgulv fra Siljan?

En af styrkerne ved gulvene fra denne leverandør er den unikke overfladebehandling med hårdvoks, som giver træet en utrolig slidstyrke. Desuden tilfører den smudsafvisende behandling en vandafvisende overflade, der gør, at spildte væsker lægger sig som perler på overfladen – perler der meget nemt tørres op.

Den afvisende overflade fejes eller støvsuges ved almindelig daglig rengøring. Ved mere grundig rengøring er afvaskning i varmt vand tilstrækkeligt til at bevare træets glød og glatte overflade.

Skal Egerbyg lægge dit nye Siljan fyrretræsgulv?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med at få nye flotte trægulve. Varmen og gløden ved dette organiske materiale, gør det til en klassiker, som passer perfekt til den enkle, lyse og skandinaviske indretning.