Drømmer du om klassisk stavparket?

Med stavparket i eg får du en robust gulvbelægning, du kan nyde i mange år.

Uanset om du vælger parketmønster eller et af de klassiske tavle- eller kvadratmønstre, får du et slidstærkt gulv, der passer godt til den skandinaviske indretning.

Stavparket består af individuelle stave, der typisk måler 200-700 mm i længden, 50-70 mm i bredden og en tykkelse mellem 15-22 mm. Stavparket er kendetegnet ved at have not og fer, der presses ind i hinanden – lidt at sammenligne med puslespilsbrikker.

Stavparket hører til de ikke-bærende gulve og kræver derfor, at du først lægger et undergulv og et mellemlag, hvorpå stavene sømmes eller limes.

Nyd gavn
af vores erfaring

Stavparket i eg er et ikke-bærende gulv

Et ikke-bærende gulv består af en gulvbelægning, der skal monteres på et undergulv, der kan bære vægten af mennesker og møbler.

Stavene kan lægges som et svømmende gulv, hvor de er frit bevægelige i forhold til undergulvet. Alternativet er at lime stavene fast på underlaget.

Hvad er et undergulv?

Et undergulv er det underlag, som de ikke-bærende gulve monteres på. Det kan bestå af træ eller beton, hvor beton oftest forekommer i nyere byggeri. I ældre boliger er består undergulvet som regel af træ.

Undergulvet skal være plant og fugtfrit for at fungere som det optimale underlag for en gulvbelægning af for eksempel stavparket i eg.

Gulvvarme og stavparket?

Du kan fint kombinere ønsket om gulvvarme med stavparket i eg; dog er der en række forhold, du bør tage højde for, hvis du vil være sikker på, at parketgulvet bevarer sin struktur og overflade.

Fordelingen af gulvvarmen skal være helt jævn og stabil med en max. temperatur på 27 grader på parketstavene og du må påregne, at fugerne i trægulvet bliver lidt større end det er tilfældet med radiator-opvarmning.