Hvidovrevej 137
2650 Hvidovre
CVR: 32070523
Egerbyg – En historie om Kvalitet, Håndværk og Ansvarlighed
Egerbyg blev grundlagt af Anders Eger og Jørgen Damkiær i 2007 med en ambition om at blive kendt for solidt håndværk med fokus på god kundeservice.
Der har derfor været mange stolte øjeblikke, hvor vi i årene efter virksomhedens start blev finalister eller vandt priser i kategorien ”Årets Tømrervirksomhed 2018″ og ”Årets Totalentreprenør 2019”. Derudover var vi så heldige at deltage i DR’s boligprogram “Hjem til forvandling” i 2020, hvor vores arbejde blev præsenteret i otte afsnit.
Klik på dette link: Hjem til forvandling
Medaljer og priser mætter ”sjældent en sulten mave”, så der var brug for at få sat ord på en vision, som alle, der arbejder for Egerbyg, kan relatere til.
Vi gravede derfor et spadestik dybere og fik for alvor sat ord på visionen, da begrebet CSR blev det kendte buzzword i folkemunde.
Vi mener nemlig, at nytænkning, socialt ansvar og vækst bør gå op i en højere enhed. Derfor engagerer vi os også i vores lokalområde gennem dynamiske samarbejder med både uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. Tanken er, at velfungerende virksomheder trives bedst i et velfungerende samfund.
Vores vision er at være en nytænkende og innovativ entreprenørvirksomhed. Vi vil opnå vores vision ved at modernisere måden at drive en entreprisevirksomhed på – både inden for håndværket, men også inden for bæredygtighed. Vores vision er en integreret del af vores strategi og forretningsgang.
Vores mission er at skabe glæde gennem håndværk. Vores mission er tobenet, da den både ønskes opfyldt hos kunder såvel som hos vores medarbejdere.
Vi ved, at hvis vi har glade medarbejdere, der trives, vil de også glæde sig over at møde på arbejde og lave det arbejde, som de er dygtige til. På denne måde kan vi skabe glæde gennem håndværk. Ligeledes ved vi også, at hvis vores medarbejdere er glade og brænder for deres arbejde, vil de levere håndværk i en endnu højere kvalitet. Dette vil skabe glade og tilfredse kunder, som får deres drømme og ønsker opfyldt. På denne måde kan medarbejderne skabe glæde til kunden gennem håndværk.
Vores værdigrundlag bygger på at sikre pålidelighed og troværdighed i en branche, der ofte er præget af mistillid til håndværkere. Vi samarbejder altid med vores kunder og sikrer en høj faglighed med en transparent prispolitik. Derudover er vores værdigrundlag også bygget på en politik, der er god for både medarbejdere, kunder og miljøet.
Vores interesse for samfundsansvarlighed afspejles i vores arbejde med FN’s Global Compact, vores valg af leverandører og underleverandører samt vores krav til materialers distribution, genanvendelighed mm.
I takt denne vækst har Egerbyg forpligtet sig til at implementere stærke ESG-principper (Environmental, Social, and Governance) i alle aspekter af forretningen. Dette betyder, at Egerbyg ikke kun fokuserer på at minimere miljøpåvirkningen gennem bæredygtige byggemetoder og materialer, men også på at skabe en positiv social indvirkning.
Social ansvarlighed er central for Egerbyg, og virksomheden arbejder aktivt med at skabe sikre og retfærdige arbejdsforhold for alle medarbejdere samt at fremme diversitet og inklusion. Samtidig har Egerbyg en stærk governance-struktur, der sikrer gennemsigtighed, integritet og ansvarlig ledelse på alle niveauer.
I dag er Egerbyg anerkendt som en førende aktør inden for byggebranchen i Danmark, kendt for sin dedikation til kvalitet, ansvarlighed og innovation. Virksomheden fortsætter med at vokse, men forbliver tro mod sine rødder som en pålidelig partner, der leverer skræddersyede og bæredygtige løsninger til hver eneste kunde.