Google anmeldelser
4.4
Baseret på 26 anmeldelser
Alt om renovering
FAQ - Vi svarer på dine spørgsmål

Alt om renovering

Hos Egerbyg er vi specialister i renovering. Forandring fra gammelt til nyt motiverer os og giver os arbejdsglæde. Hos kunden er det som regel et utæt tag, en nedslidt facade eller ønsket om et mere fornuftigt energiforbrug, der driver ønsket om renovering.

Det er altid en god idé at tænke over, om ændringerne forøger husets værdi ved et gensalg. Derfor bør du overveje, hvordan ændringerne vil forandre husets udseende og overveje om materialerne vil passe den oprindelige arkitektur.

Budget og bank

Det er altid en god idé at spørge om prisen på dine ønsker til renoveringen, så du har en idé om, hvad renoveringen vil koste. Når du har fået prisen og lavet dit budget, går turen ned til banken.

Det kan være en god idé at have en arkitekt med på sidelinjen, når du skal planlægge dit budget. Arkitekten kan hjælpe med alternativer, som ligger inde for din økonomiske formåen. Læs mere om, hvad du kan bruge arkitekter her.

Byggetilladelse eller ej?

Når du renoverer indvendigt, kan du som hovedregel gøre dette uden en byggetilladelse. Ønsker du derimod nye ovenlysvinduer, bygge en ny første sal eller opførelse af garage, udhus osv., skal du altid ansøge om en byggetilladelse.

Vi anbefaler hovedentreprise ved større renoveringsprojekter

Vi anbefaler hovedentreprise til renoveringsprojekter, der involverer flere faggrupper. En byggesag er både tidskrævende og omfattende, så vi vil gerne stå for koordineringen af byggeprocessen for dig.

Vi udbyder alle faggrupper og står gerne for at lede projektet, så du får en god proces gennem hele dit byggeri og gør det nemt at have håndværkere.

Lad Egerbyg stå for din hovedentreprise

Du vil selv skulle stå for enkelte opgaver i forberedelsen af byggeprocessen. Dette kan fx være relevante godkendelser fra myndigheder såsom tegninger, arbejdsbeskrivelse, en tilbudsliste samt et udbudsbrev.

Når godkendelser og kontrakter er på plads, kan dit byggeri for alvor begynde. Hos Egerbyg lytter vi grundigt til dine spørgsmål og overvejelser, så vi kan undgå ærgerlige misforståelser.

Det handler med andre ord om tydelig kommunikation, klare aftaler og indbyrdes afstemning af forventninger til kvalitet, materialer og udførelse.

Egerbyg vil stå for byggeledelsen af din hoved- eller totalentreprise, og vi vil indgå aftaler med de forskellige samarbejdspartnere, koordinere faggruppernes indsats og styre det tidsorienterede samt økonomiske aspekt af byggeriet.

Vi vil yderligere sørge for, at arbejdet er i overensstemmelse med kvalitetskontrollen af arbejdet.

Vi vil stå for den daglige kommunikation med dig, og bestræber os på at give dig en fast kontaktperson under hele projektet, så du kan få en tryg proces hele vejen. Dog kan vi ikke garderer os mod sygdom eller lignende, så afvigelser kan forekomme. Egerbyg vil deslige være ansvarlig for, at arbejdet er færdigt til tiden og til den aftalte kvalitet.

Tidsplan

Accepterer du vores tilbud, kigger vi forbi til underskrivelse af en kontrakt, hvis dit projekt er et større projekt på over 100.000 kr. Heri lægger vi også tidsplanen for byggefasen.

Hvis dit byggeri kræver byggetilladelse, vil det være at foretrække, at denne er indhentet inden du efterspørger et tilbud. Årsagen er, at godkendelsesprocessen kan være langtrukken, udfordrende og at byggetilladelsen, i værste tilfælde, kan den blive afvist.

Har du en byggetilladelse og er dit projekt allerede er blevet godkendt af kommunen, vil vi lettere kunne give dig en præcis og realistisk tidsplan, da vi kender alle faktorerne i byggesagen. Alternativt ser vi os nødsaget til at estimere en ventetid for byggetilladelsen, hvor vi må tage forbehold for, at denne ikke kan overholdes.

Accept af tilbud og entreprisekontrakt

For at vi kan lave en tidsplan på dit projekt, kræver det, at vi har været ude til en besigtigelse, og at vi er kommet med et tilbud, som du har accepteret. Herefter vil du, sammen med Egerbyg, underskrive en entreprisekontrakt, der indeholder tidsplanen, hvis dit projekt er på 100.000 kr.

Entreprisekontrakten er en aftale mellem dig og Egerbyg, der tager udgangspunkt i byggereglementet AB18. Entreprisekontrakten beskriver de væsentlige punkter i byggeriet, såsom betaling, garantier, levering, materialevalg, krav til udførelse samt tilvalg af dagbøder. Se mere om AB18 her.

Udførelse

I de fleste byggerier vil der være flere faggrupper involveret. Derfor er vores erfaring med planlægning af tidsplaner en fordel for dig, da tidsplanen vil afhænge af en detaljeret koordinering mellem de forskellige faggruppers arbejde.

Ved at lade Egerbyg styre dit byggeprojekt, vil du kunne undgå de mest typiske årsager til forsinkelse af et byggeri. Når Egerbyg står for dit byggeri, sørger vi for at:

  • Have en realistisk tidsplan
  • Have en god og velkoordineret styring af din byggesag, hvor vi holder tilsyn og kontrol med udførelsen af byggeriet
  • Have præcise opmålinger, så materialer og produkter kommer hjem i de rigtige mål til tiden
  • Have kompetente håndværkere, der udfører flot håndværk af høj kvalitet, så du er tilfreds med din byggesag

Afleveringsforretning

Når byggeriet er færdigt, er vi nået til afleveringsforretningen. I praksis betyder det, at vi afholder et møde, hvor vi på stedet foretager en mangelgennemgang. Her vil det blive konstateret, om der er nogle ting, der skal udbedres.

Ved større renoveringer, hvor raten forfalder i rater, vil vi altid gennemgå byggeriet for fejl og mangler, inden den sidste rate er forfalden til betaling. Her vil gennemgangen også ske efter byggeriet er afsluttet, hvilket betyder, at udbedring af fejl og mangler ikke indgår i tidsplanen.

Energitilskud

Hos Egerbyg tilbyder vi sparring til dig, der ønsker at gøre brug af energiselskabernes energitilskud.

Vi hjælper dig med at finde frem til de løsninger, der giver dig lige netop de største besparelser på energiforbruget i din bolig. Vær opmærksom på, at du selv skal ansøge om tilskuddet direkte hos energiselskaberne, der skal godkende projektet, inden arbejdet går i gang. Det er således ikke muligt at få efterbevilling.

Energitilskuddet gives til renoveringer, der medfører et lavere energiforbrug og gælder for eksempel:

  • Efterisolering af klimaskærm
  • Udskiftning af ældre vinduer og døre til energivenlige glastyper
  • Nye ovenlysvinduer
  • Tætning af fuger

Har du spørgsmål angående konkrete renoveringsopgaver, så kontakt Egerbyg og tag en snak om dine muligheder.

Leje af stilladser

Du kan leje stilladser gennem Egerbyg, så du slipper for at bruge tid og kræfter på, at lave særskilte aftaler med stilladsfirmaer.

Stilladsleje afregnes på ugebasis. Derfor vil du også betale for stilladset lørdage og søndage. Prisen inkluderer lovpligtige forsikringer samt et miljøbidrag. Dog kan der ved stærk storm opstå skader på dele af stilladset, som efterfølgende må repareres. Disse udgifter vil blive faktureret særskilt på forbrugt tid og materialer.

For at være sikker på at være ordentlig dækket mod eventuelle stormskader eller lignede, kan du tilføje en entrepriseforsikring.

Stilladser fastgøres til facaden af sikkerhedsårsager og i forhold til arbejdsmiljøet. Efterfølgende vil hullerne fra stilladset lukkes med silikone. For at kunne opsætte stillads, kræver det adgang til 220V 16A byggestrøm.

Du kan leje to forskellige typer af stilladser:

Stillads til tagfod

Et traditionelt stillads til tagfod er den billigste løsning med en begrænset tæthed i forbindelse med kraftige regnskyl. Da der ikke er fuldkommen tæthed i forbindelse med denne stilladstype, er byggeriet mere sårbart overfor regn og sne.

Lejeprisen på stilladset er variabel, da byggeriet kan forsinkes som følge af dårligt vejr undervejs. Det er dig der afholder prisen på ved ekstraudgifter til stilladset, som følge af vejrligsdage.

Stillads med heloverdækning

Stillads med heloverdækning er en løsning du bør overveje, hvis du vil bygge i en fast periode med en fast pris på stilladsleje. Det er en noget dyrere løsning end stillads til tagfod, men også en løsning med færre ubekendte i forhold til tidsplan og omkostninger.

Entrepriseforsikring

Når du bygger nyt hus eller gennemgår en større renovering, kan du tilkøbe en særlig type forsikring, der sikrer dig mod ekstraudgifter til skader forårsaget af byggeriet. Denne forsikring kaldes en entrepriseforsikring, og tegnes i det forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring.

Entrepriseforsikringen kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, men gælder normalt i hele bygge- og anlægsperioden.

En entrepriseforsikring dækker typisk over:

  • Tyveri – af fx materialer
  • Hærværk – fx på materialer
  • Skader på eksisterende bygninger som følge af byggeriet – fx sætningsskader
  • Personskader
  • Skader på andres ting eller bygninger – fx sætningsskader hos naboen

Dagbod

Hos Egerbyg udbyder vi muligheden for at få dagbod inkluderet i dit byggeri. Dagbod kræver dog, at du har en gyldig entreprisekontrakt med Egerbyg, hvori der specifikt er taget stilling til dagbod eller dagbøder.

Vi anvender altid regelsættet AB Forbruger som grundlag for vores kontrakter, hvori dagboden vil blive indskrevet ved forespørgsel. Dagbod udgør 1,5 promille af entreprisesummen pr. dag.

Du kan læse meget mere om vores dagbod her.